Socialtandpleje
Behandlinger i socialtandplejen.
Behandlinger
Socialtandplejen omfatter:
- Akutsmertelindrende behandling, hvorved forstås behandling, som afhjælper smerte, infektion, hævelse, skade eller anden akut tilstand.
- Funktionsopbyggende tandbehandling, hvorved forstås behandling af oral funktionsnedsættelse til borgere, der f.eks. har nedsat tyggefunktion, eller hvor tab af tænder i fortandsregionen er vansirende.
- Forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, hvorved forstås information og instruktion i tandpleje og behandling af eksisterende sygdom og forebyggelse af ny sygdom.
- Behandlingen omfatter også udlevering af det for behandlingen nødvendige medicin (fx smertestillende medicin og antibiotika).
- Behandlingen tilpasses efter konkret vurdering den enkeltes ønsker og behov samt muligheder for at gennemføre en given undersøgelse eller behandling.
Behandlingerne i socialtandplejen
De mest almindelige behandlinger i socialtandplejen er: undersøgelse, tandrensning, fyldninger, tandudtrækninger og protesefremstilling. Behandlingsmæssigt omfatter socialtandplejen derfor kun den nødvendige behandling af tandsættet så man holdes fri for symptomer og funktionsbegrænsninger.